SUCCESFULD START FOR NY BRANCHE-EVENT: FINISHING FIRST IMPONERER FAGPUBLIKUMMET.

Gæster fra hele Tyskland, Østrig og Ungarn tog imod indbydelsen til Horizon Academy for at blive informeret om gennemgående produktionsprocesser og efterbehandlingens fremtid i forbindelse med en todages FINISHING FIRST Event.

Horizon tog i november imod mere end 150 gæster til den første FINISHING FIRST event. Arrangementet, der var udsolgt til den sidste plads, var målrettet trykvirksomheder på udkig efter fremtidens forretningsmodeller. Foredragene, debatterne og teknologi-demonstrationerne havde fokus på højt integrerede produktions-workflows, hvor grafisk efterbehandling indtager en central rolle. Horizon præsenterede herudover StitchLiner Mark III som international premiere: Den nye løsning til produktionen af samlehæftede brochurer begejstrede fagpublikummet på grund af en hidtil uset automatiseringsgrad og blev solgt for første gang direkte til eventen.

„Deltagernes overvældende positive modtagelse bekræfter os i, at vi med FINISHING FIRST-eventen valgte den rigtige blanding af know-how-transfer, kollegial udveksling og førende teknologi, som man kunne røre ved“, siger Rainer Börgerding, direktør for Horizon GmbH. „Det var vores mål at vise mulighederne for integreret og automatiseret produktion og give nye impulser til forretningsmodeller – og det lykkedes os, hvilket mange gæster signalerede til os allerede under arrangementet.“

Verdenspremiere for StitchLiner Mark III.

I showroomet i Horizon Academy blev de nyeste teknologier inden for grafisk efterbehandling vist live, for eksempel den variable bog- og brochureproduktion med Smart Finishing-løsninger og som premiere StitchLiner Mark III. Det højtydende system, der er udviklet fra grunden, til industriel produktion af samlehæftede brochurer markerer den teknologiske førerposition med hensyn til automatisering, produktkvalitet og driftssikkerhed i permanent drift.

”StitchLiner Mark III var uden tvivl stjernen på FINISHING FIRST. Mange gæster benyttede lejligheden til at informere sig detaljeret om det nye udviklingstrin inden for samlehæftning“, siger Rainer Börgerding. „Særligt overbevisende var bl.a. den ekstreme automatiseringsgrad, hvormed nu også klargøringstiderne endnu en gang kan reduceres kraftigt ved varierende produkter. Trykvirksomhederne gav også enstemmigt udtryk for, at en anden stor fordel i praksis er muligheden for at kunne finjustere samtlige parametre i systemet under den løbende produktion.

Finishing First: Regelmæssige arrangementer er planlagt.

Den kontinuerlige videreudvikling af teknologier og projekter inden for tværforbundet trykproduktion kræver en kontinuerlig dialog mellem alle deltagere. ”Med åbningen i efteråret sidste år satte vi os det mål at udvikle Horizon Academy til branchecentrum for innovativ efterbehandling. Med over 1000 gæster fra hele Europa allerede sidste år kan vi se tilbage på en rigtig god start. Det bekræfter os i, at vi skal understøtte dialogen mellem producenter og trykudbydere med en regelmæssig FINISHING FIRST Event“, siger Rainer Börgerding. ”I den forbindelse vil Horizon også fremover have et klart, praksisorienteret temafokus til arrangementet for at maksimere nytteværdien for deltagerne.“

November 2016