Hunkeler Innovationdays 2019: Trykbranchen foretrækker generelt automatiserede processer.

Først når workflowet er automatiseret gennemgående på alle niveauer, kan de digitale tryksystemers øgede effektivitet udnyttes fuldt ud. I løbet af Hunkeler Innovationdays 2019 præsenterede Horizon eksempler på løsninger til, hvordan tryk og finishing kan forbindes fleksibelt og effektivt med hinanden.

Som praktisk løsning til bogproduktionen præsenterede Horizon og Hunkeler i hallerne på messen i Luzern et integreret og fuldstændigt automatiseret inline-system, hvori 4-tangs-limbinderen Horizon BQ-480 er integreret. Herudover kunne gæsterne opleve en fuldstændig automatiseret Horizon-Hunkeler-kombilinjes ydeevne, hvor håndteringen af direct-mailing med integrerede kuponer og svarkort blev præsenteret.

I Luzern præsenterede Horizon for første gang optagertårne af typen VAC-L600H, som kan bruges i forbindelse med StitchLiner Mark III, til brochureproduktion. Takket være yderligere optimeringer i papirstyringen kan de nye tårne også håndtere kritisk papir og store formater sikkert, specielt A4-tværformatet. Herudover imponerer maskinen med et betydeligt lavere støjniveau og et 30% lavere energiforbrug.

”Horizon porteføljen følger med tiden”.

”Under arrangementet blev det tydeligt, at mange brugere ikke længere vil iagttage markedet og afvente udviklingen, men derimod søger kortfristede løsninger”, fortæller Yoshihiro Oe, direktør for Horizon GmbH, om sine indtryk fra Hunkeler Innovationdays 2019. Oe fortsætter: ”Jo mindre og mere individuelle de enkelte trykoplag er, desto vigtigere bliver korte klargøringstider og automatiserede forløb. Produktporteføljen fra Horizon opfylder alle nødvendige kriterier og er således fuldt ud på omgangshøjde med tiden.“

Marts 2019