Horizon inviterer nu for anden gang til FINISHING FIRST - en event for innovative trykkerier, der søger løsninger til morgendagens forretningsmodeller: Just-in-time-produktion, ægte on-demand-produktion og intelligent netsammenkobling med processerne ude hos egne kunder. Over to begivenhedsrige dage kan internationale (26./27.09.) og tysktalende besøgende (28./29.09.) se frem til en afvekslende blanding mellem anskuelige beretninger fra praksis, aktuelle branchetrends og strategiske betragtninger om videreudvikling af forretningsmodeller. Hovedpartner 2017 er Hunkeler AG, som sammen med Horizon vil præsentere sin nye mailinglinje. Yderligere udbydere fra segmenterne tryk, papir og software fuldender programmet. Således skaber FINISHING FIRST de perfekte rammer for tilbundsgående diskussioner, erfaringsudveksling og omfattende networking.
Sidste nye teknologier i live-drift.
Komplekse finishing-innovationer skal opleves umiddelbart på nært hold, for at man kan få et detaljeret indtryk af deres potentiale. Derfor præsenterer Horizon de besøgende for de sidste nye teknologier inden for grafisk efterbehandling live i eget showroom. Highlights er såvel enkeltstående systemer som netsammenkoblede smart-finishing-løsninger, der giver servicevirksomheder inden for trykbranchen mulighed for en økonomisk produktion, lige fra oplag 1 til industriel produktion.
Maj 2017