Et af hovedpunkterne på FINISHING FIRST 2017 var præsentationen af mere end 20 aktuelle løsninger til mere effektiv efterbehandling af en lang række tryksager i varierende mængder - fra et oplag på 1 stk. og op til industriel produktion. Horizon præsenterede digitale rulleanvendelser i forbindelse med forskellige produkter som bøger, brochurer og direct mailings i samarbejde med printerfirmaerne Hunkeler, Canon og Crown van Gelder. Et af højdepunkterne var blandt andet det nye flagskib i Horizon BQ-serien: Takket være et integreret Auto-Calculation-System gør BQ-480 den variable bogproduktion betydeligt hurtigere med EVA eller PUR-bindinger og gør det muligt på kort tid at skifte format uden manuelle indstillinger. Publikum var særligt imponeret over de forskellige anvendelser af klæbebinding i forbindelse med diverse produktionskoncepter.
Derudover fik deltagerne muligheder for at se, hvad Horizon Foldliner kan præstere. Det nye kombisystem af falsemaskine og samlehæfter er særligt udviklet med henblik på højeffektiv produktion af ryghæftede brochurer direkte fra arket. Endnu engang vakte StitchLiner Mark III stor interesse – og mere end 100 kunder har allerede bestilt maskinen.
Udover præsentationen af aktuelle produkter og innovative løsninger bød Horizon-akademiet på flere faglige foredrag. Repræsentanter fra branchen oplyste her om forskellige måder, hvorpå branchen bedst muligt kan forberede sig på fremtiden. I den forbindelse blev det hurtigt klart, at masseproduceret teknik kommer til at træde i baggrunden til fordel for skræddersyede systemer. Det gav flere repræsentanter fra trykbranchen praktiske eksempler på: Patrick Piecha fra Onlineprinters GmbH (diedruckerei.de) gjorde rede for de specielle processer og dynamikker indenfor online tryk, mens Esben Mols Kabell fra LaserTryk.dk viste, hvilke muligheder der findes inden for online-distributionskanalerne i trykkeribranchen. Derudover fortalte Hans Gut fra Hunkeler AG om aktuelle trends indenfor digitaltryk og efterbehandling.
”Vi fik positive tilbagemeldinger fra mange deltagere allerede under arrangementet, ” siger en glad Norbert Wienck, direktør for Horizon GmbH, om succesen på FINISHING FIRST 2017. Wienk fortsætter: ”Som ny direktør for Horizon var det vigtigt for mig at få førstehåndskendskab til kundernes forskellige krav og indsamle værdifulde indtryk til mit arbejde. Princippet om et partnersamarbejde mellem Horizon og vores kunder viste sig endnu engang som det helt rigtige.
Oktober 2017