En vellykket premiere: Think Smart Factory 2019.

I dagene 11.-13. november 2019 inviterede Horizon for første gang til Think Smart Factory. Som den første event af sin art trak TSF2019 mere end 3.000 fremtidsorienterede serviceudbydere inden for trykkeribranchen til Kyoto (Japan), herunder ca. 500 internationale besøgende. Her blev man præsenteret for gennemført automatiserede workflows – lige fra ordremodtagelse til forsendelse.

End-to-end-sammenknytning.

"Horizons produkter står i forvejen for et maksimum af automatisering. Det alene er dog ikke nok. Et effektivt, integreret workflow fra ordreregistrering til levering kommer til at spille en stadig større rolle,“ fortæller Yoshihiro Oe, direktør i Horizon GmbH. „Imidlertid er der ikke nogen virksomheder, der er i stand til at realisere en end-to-end-sammenknytning selv. For at udvikle intelligente processer skal systemproducenterne i trykkeribranchen arbejde sammen. Det er her, at Smart Factory kommer ind i billedet."

Eventen blev sat i værk af en sammenslutning af førende japanske systemudbydere, som ville fremme Smart Factory-konceptet i trykkeribranchen. Enkeltstående leverandørstande søgte man således forgæves ved denne event. I stedet for kunne man opleve, hvordan fælles produktionslinjer var forbundet over hele udstillingsarealet via et digitalt workflow. For at demonstrere en fuldautomatisk Smart-Factory-drift blev der desuden integreret et automatisk transportsystem med AGV'er (Automated Guided Vehicle) samt robotter til anlæg mod register og afstabling.

Tekniske highlights.

I Smart-Factory-auditoriet berettede internationale brugere flere gange dagligt om deres udfordringer og løsningskoncepter i form af keynotes og foredrag.

En demonstration af ti fuldautomatiske løsninger til bog- og brochureproduktionen, fra oplag 1 til den industrielle fremstilling, udgjorde eventens højdepunkt. Ud over fuldautomatiske rulleanvendelser præsenterede Horizon bl.a. Inline-Finishing af ark enkeltvist fra digitaltryk med SmartSlitter. Hvad der også vækkede de besøgendes interesse var produktionen af fotobøger med SmartStacker, der for første gang blev forbundet inline med en automatisk limbinderlinje: B2-ark fra digitaltryk skæres i SmartStacker automatiseret ud til enkeltpieces, samles, afstables, tilføres limbinderen BQ-480 via en løsark-feeder og beskæres så til sidst i den fuldautomatiske treknivstrimmer HT-1000V.

En forsmag på drupa.

Et andet highlight var præsentationen af softwaren iCE Link. Den cloud-baserede service til en effektiv produktionssammenknytning (IoT = Internet of Things) gør det muligt ved hjælp af JDF-workflow at optimere personalets arbejde og maskinens drift samt at overvåge systemets status i realtid. Den officielle introduktion af softwaren på markedet vil finde sted på drupa 2020.

Også iCE-trimmeren HT-300 gjorde sit indtog – den første maskine fra den nye iCE-serie. Skæremaskinen til små oplag kan forbindes med alle Horizons limbindere og giver tillige mulighed at håndtere bogblokke med flapomslag. HT-300 kommer på markedet i 2. kvartal 2020.

"Det var vores mål med Think Smart Factory-eventen at etablere en platform for en brancheintern dialog og skabe grundlaget for en indgående diskussion af emnet end-to-end-sammenknytning. Reaktionerne fra de mange besøgende under eventen bekræfter, at vi med denne målsætning forfølger den rigtige strategi og adresserer et reelt markedsbehov. Efter talrige samtaler med kunder og partnere har vi desuden kunnet tage værdifulde impulser med os til vores præsentation på drupa," sammenfatter Yoshihiro Oe.

December 2019