Gennem sin ca. 50-årige historie har Hofmann Druck + Medien i Traunreut altid tilpasset sig ændrede markeds- og kundekrav. For eksempel som en af de tyske pionerer inden for online-digitaltryk. En mangeårig kunde er en stor producent af husholdningsapparater, som Hofmann producerer betjeningsvejledninger for. Efter at disse materialer gennem mange år var blevet fremstillet i et sort-hvid-digitaltryk, skulle de samlehæftede betjeningsvejledninger beskåret på tre sider trykkes med farve fra og med 2013. Endvidere havde kunden optimeret sin egen produktion og fremstillede nu forskellige apparater i små partier. Hvert parti indeholder nogle dusin identiske apparater, som er bestemt til det samme eksportmarked, som også har brug for betjeningsvejledninger på det pågældende lands sprog – eller på flere sprog. På grund af det lille antal apparater per parti er oplaget også begrænset til få dusin eksemplarer.
”Et rentabelt tryk og videreforarbejdning af meget små oplag med varierende omfang og høje kvalitetskrav stiller i sig selv store krav til produktionsmiljøet”, siger Georg Lindner, direktør for Hofmann Druck + Medien. ”Men for os er der et også andet aspekt: På grund af den varierende apparatproduktion hos kunden reduceres vores fremløbstider drastisk.“ Konkret betyder det for Hofmann et regulerings-produktionsfremløb på 48 timer – som kan reduceres til fire timer på et vilkårligt tidspunkt, hvis der er ændringer hos kunden. I denne stramme tidsramme skal hele processen afvikles driftssikkert - lige fra dataforberedelsen, produktionen til klargøring på båndet hos kunden. Ekstra krav: Alle materialer, som skal vedlægges apparaterne, skal være dagsaktuelle indholdsmæssigt.
Tryk begynder hos kunden.
Denne just-in-time-produktion gøres mulig ved hjælp af den direkte informationstekniske forbindelse mellem produktionsplanlægning hos kunden og Hofmanns Management Information System. Kunden opretter til det pågældende parti dataposter, som udover tryktemplates indeholder alle informationer om produktionstidspunkt for apparaterne samt ekstra materialer som bestillingskort til kogebøger etc. Hofmann modtager disse dataposter direkte fra ordregiverens system og oversætter dem til produktionsordrer til digitaltryk, videreforarbejdning og konfektionering. Hofmann producerer mellem 200 og 300 partier hver dag. Eftersom trykningen retter sig helt efter produktionen hos kunden, skifter omfanget af de krævede materialer hele tiden. Brochurer skal fremstilles med 8 til 80 sider uden at stoppe systemet.
I samarbejde med Canon som hovedkontrakt og Horizon som partner til trykvidereforarbejdning har Hofmann derfor implementeret en særdeles fleksibel produktionslinje. Alle betjeningsvejledninger trykkes på rullen med to Colorstream 3500 Inkjets på begge sider, hvorefter banerne gennemløber en Hunkeler CS-6 I bufferstrækning samt en tværskæremaskine. På Horizon StichLiner 6000 Digital opdeles indholdet afhængigt af produkttykkelsen i partier eller de samles, rilles, falses, hæftes på sadlen i ryggen og beskæres på tre sider. Denne teknik giver også mulighed for fremstilling af tykke brochurer af førsteklasses kvalitet med høj hastighed.
Driftssikker konfektionering.
I det sidste trin samles de digitaltrykte og videreforarbejdede materialer med yderligere elementer til informationspakker. Et konfektionssystem, der er tilpasset Hofmann, sorterer her for eksempel offset-trykte indstik, postkort, klargjort materiale fra kunden – automatisk og individuelt til hvert parti. En efterproduktion og korrektur af forkert skriftlig materiale er forbundet med betydelige omkostninger. Før foliesvejsningen i den selvudviklede emballeringsapplikation udføres derfor en kvalitetskontrol med kamera, hvor Hofmann har sænket fejlmarginen til næsten nul. ”Integrationen af vores processer i kundens systemer og den gennemgående automatisering af vores produktion var den rigtige vej at gå. Vi tilbyder i dag vores kunder en unik service, som er meget svær at erstatte“, siger Georg Lindner. ”Vi kan derfor kun anbefale at vinke farvel til berøringsangsten og tage fat på temaet med den rigtige partner. For snart vil der ikke være noget alternativ til den netværksbaserede og automatiserede produktion på mange områder."
Februar 2016